Rent vand til 12 millioner indbyggere i Dhaka
Erfaring og tillid er nøgleordene i Dhaka Water Supply and Sewerage's valg af Grontmij | Carl Bro som procesrådgiver på gigantisk vandforsyningsprojekt i Bangladesh
Fra København til Rom og lidt til. Så langt er den del af vandforsyningsnettet i millionbyen Dhaka i Bangladesh, som Grontmij | Carl Bro for øjeblikket og frem til 2014 er ved at totalrenovere for at sikre stabil vandforsyning og god vandkvalitet til byens 12 millioner indbyggere.
Masterplan for vandforsyningen
Grontmij | Carl Bro er valgt til den meget komplicerede opgave - hvor rør skal lægges under smalle og stærkt trafikerede gader - på grund af positionen som en stor og vigtig international aktør på vandforsyningsmarkedet. Samtidig er der opbygget en høj grad af tillid mellem bygherren Dhaka Water Supply and Sewerage Authority (DWASA) og Grontmij | Carl Bro i forbindelse med et tidligere samarbejde om en total masterplan for vandforsyningen i Dhaka.
Både international og lokal erfaring
Takket være Grontmij | Carl Bros mange store vand- og spildevandsprojekter i både Danmark og udlandet har bygherren adgang til stor international erfaring. Og med baggrund i arbejdet med masterplanen i Dhaka kan denne omfattende viden suppleres med et stort lokalt markedskendskab. Det giver fordele som:
- Sikkerhed for en målrettet og kontinuerlig proces, der holdes i gang i hele projektforløbet med fokus på tid og økonomi
- Procesrådgivning fra de første feasibility studier til definering af opgaven og implementering
- Sikkerhed for optimale løsninger i hele projektet
- Fremtidssikret rørløsning i høj kvalitet opdelt i zoner, så forbrug og vandbalance kan styres
- Nyudviklet patenteret spildevandssystem brugt til rensning af flodvand til drikkevand
Fremtidssikrede løsninger
Grontmij | Carl Bros opgaver er at projektere og føre tilsyn med renoveringen af de 2600 kilometer lange rørledninger, hvilket bl.a. omfatter udarbejdelse af udbudsdokumenter, design, procurement og implementering. Samtidig fører Grontmij | Carl Bro tilsyn med opførelsen af et nyt vandværk, der skal rense overfladevand, der i perioder er stærkt forurenet, til drikkevand til to millioner brugere.
Vil du vide mere om, hvordan du kan få hjælp til omfattende renovering af vandforsyning og etablering af nye vandværker, så kontakt seniorkonsulent Jens Thøgersen, E jens.thogersen@grontmij-carlbro.dk, T +45 4348 6004.
2600 kilometer rør og et nyt vandværk
Millionbyen Dhaka i Bangladesh og dens 12 millioner indbyggere er udfordret af forurenet drikkevand, mange oversvømmelser og voldsom nedbør. Derfor skal byens vandforsyningsnet totalrenoveres i de kommende fem år i et prestigeprojekt til en værdi af ca. 1,1 milliard kroner. Samtidig opfører Dhaka Vandforsyning et nyt vandværk til to millioner brugere til en værdi af ca. 630 millioner kroner. Grontmij | Carl Bro har tidligere udarbejdet en masterplan for vandforsyningen i Dhaka og står nu for projektering af en del af nettet på i alt 2600 kilometer samt tilsyn med etablering af nettet og det nye vandværk. Bygherre på begge projekter er Dhaka Water Supply and Sewerage Authority (DWASA). Vandværket er delvist finansieret af Danidas Blandede Kreditter.
Mere information
Jens Thøgersen
Seniorkonsulent
Telefon:
+45 4348 6004
E-mail:
jens.thogersen@grontmij-carlbro.dk